CALABASH byder på improvisationer og arrangementer af musik af bl.a. W.A.Mozart, J.S. Bach, Erik Satie, Beatles, Ariel Ramirez og Abdulla Ibrahim. De to musikere vil også duellere i egne kompositioner og arrangementer af mexicansk folkloremusik.

De er begge nordjyske musikprismodtagere, idet Jakob Mygind modtog årets nordjyske jazzpris i 1994, og Kai Stensgaard var den første modtager af Nordjyllands Amts Musikpris i 1989.

.

Calabash demo

Jakob Mygind spiller i det tidligere statsensemble, New Jungle Orchestra, som har turneret rundt i det meste af verden, bl.a. har de spillet ved Newport Jazzfestival, Carnegie Hall og Blue Note i New York City, Djakarta Jazz Festival, Sidney Operahus og for den japanske kejser, da dronningen for nylig besøgt Japan.Han er også kapelmester og komponist i sit eget jazzorkester Matchbrothers.

Kai Stensgaard har givet koncerter i Europa, Mexico, Taiwan, Japan, USA, Chile, Argentina og Puerto Rico og har bl.a. uropført koncerer for marimba med symfoniorkestre og concert bands. I 1999 blev han udvalgt, sammen med 5 internationale marimbasolister, til at give koncert ved First International Marimbafestival i Mexico, hvor han også gav masterclass for mexikanske marimbaspillere samt deltog i et dommerpanel, der kårede mexicos bedste marimba solist. Siden har han ofte været tilbage i Mexico for at være solist ved store marimbafestivaler.

Lyt til vores nye 2020 album – klik på billedet nedenunder!