Kai Stensgaard har igennem de seneste 20 år rejst verden rundt med koncerter i bl.a. The Purcell Room i Royal Festival Hall i London, Simon Bolivár Concert Hall i Mexico City og ”live” koncert i den klassiske radio samme sted. Han har været på flere koncertturneer til Mexico, bl.a. til Chiapas ved The First International Marimbafestival. Her gav han desuden en masterclass for 350 mexikanske marimbaister, og han var dommer i en konkurrence om at kåre det bedste marimbaorkester i Mellemamerika. Marimbaen har også bragt ham til Europa, Japan, USA, Argentina, Chile og Puerto Rico, og flere gange har han givet koncerter og masterclasses ved universiteter i USA.
Kai Stensgaard modtog i 1989 Nordjyllands Amts Musikpris og han har udgivet 6 CD’er , 2 DVD’er, en lærebog i 6-kølle marimbateknik, samt mange kompositioner for marimba, som nu spilles af marimbaspillere over hele verden.
Jakob Mygind spiller i det tidligere statsensemble, New Jungle Orchestra, som har turneret rundt i det meste af verden. Bl.a. har de spillet ved Newport Jazzfestival, Carnegie Hall og Blue Note i New York City, Djakarta Jazz Festival, Sidney Operahus og for den japanske kejser, da dronningen for nylig besøgt Japan. Han er også kapelmester og komponist i sit eget jazzorkester Matchbrothers.
Jakob Mygind modtog i 1999 Nordjyllands Amts Musikpris.